Om Oils By Simpson™. Hvordan vi startede:

HVORDAN EN LILLE EVOLUTION BLEV TIL EN STOR REVOLUTION

OBS startede tilbage i 2012 – da Kevin, Maria og Henrik hver især kæmpede med sygdom af forskellig art. Ad mange omveje endte vi alle med at prøve cannabis olie som var rig på især CBD. Vi behøver ikke sige, at dette ændrede vores liv så markant, at vi vidste, at cannabis olie fortjente at komme ud til et bredere publikum. Uanset hvad naboer, læger, politi og øvrige myndigheder måtte mene.

Derfor startede OilsBySimpson. Ikke for at sælge og tjene penge på økologisk cannabis olie, men primært for at udbrede kendskabet til et multifunktionelt naturprodukt, der til vores begejstring kunne bidrage med at give os livskvaliteten tilbage.

NÅR NOGET VIRKER, SÅ SLIPPER MAN DET IKKE IGEN

Vi havde således prøvet olien på egen krop, vi havde set at den virkede – vi fik med andre ord vores liv tilbage. Dette var ikke kun et personligt gennembrud for os hver især: Det blev startskuddet til at OBS startede. Så efter nøje at have fundet frem til de allerbedste produkter, som vi stolede på, og hvor vi vidste at effekten var mærkbar, besluttede vi at starte vores egen lille webbutik med nøje udvalgte varer som vi personligt kunne stå inde for.

HÅRDT ARBEJDE VAR SLIDDET VÆRD

Vi fik vores eget lille lager, hvorfra vi selv stod for alt fra kundekontakt og bestilling til pakning og forsendelse. Vi behøvede ikke at reklamere, for ordet ude blandt vores kunder løb hurtigt fra mund til øre. Vores lagerkapacitet voksede støt i takt med de mange ordretilgange. Vi arbejdede nogle gange i døgndrift, og de mange kunders positive tilbagemeldinger om cannabis oliens virkning bevirkede, at vores motivation voksede støt. Sammen med vores glæde ved at kunne hjælpe andre – tilmed på en ret så billig og helt igennem økologisk måde.

HVORDAN PERSONLIG OVERLEVELSE BLEV TIL ET STORT FÆLLESSKAB

I starten kørte vi med underskud, men heldigvis fik vi hjælp fra mange frivillige ildsjæle, som også vidste at cannabis olien kunne noget helt særligt, som konventionel medicin ordineret af lægen ikke kunne. Langsomt kom vi alle i bedring og tingene tog for alvor fart. I forlængelse af vores lille webshop oprettede vi en interessegruppe på Facebook for der at fortælle om cannabis olien og dens helbredende egenskaber. Denne gruppe voksede med eksplosionsagtig hastighed og tæller hele 23.000 medlemmer, der alle har personlig erfaring med cannabis olie. Så når vi siger, at “Viden helbreder bedre”, så handler det netop om at give ordet videre til så mange som muligt.

UDEN “DE FRIVILLIGE” VAR VI ALDRIG KOMMET SÅ LANGT

Vi var så heldige, at vi kom i kontakt med andre syge, som tilbød deres hjælp som frivillige, således at vi kunne hjælpe med at dele alle de gode erfaringer, som vi fik med cannabis olien. De frivillige, som alle selv havde en alvorlig sygdomshistorie bag sig, var en gave sendt fra himlen: De hjalp os med med at hjælpe alle de mange som søgte ind i vores Facebook gruppe med gode råd og tips. De hjalp også med at videregive de mange gode erfaringer, så alle kunne få adgang til vidensdeling og derfra selv komme videre i deres liv. Gruppen hedder i øvrigt “Recovery” – og vi betragter den som én stor levende vidensbank, hvor alle vores kunder, kan blive medlem og hente god viden og støtte fra.

VI RAMTE ET HIDTIL UKENDT BEHOV HOS FOLK

Inden vi så os om, så havde vi mange tusind aktive medlemmer. Dette fortalte os meget: Ikke kun at der var et stort behov for cannabis olie, men også at vi havde set rigtigt, at cannabis olien virkede over al forventning hos de fleste som prøvede det. Folk tog hurtigt godt imod cannabis olien som solgte mere og mere, og nu i dag benyttes af rigtig mange – og fra hvad vi erfarer: fra alt fra kroniske smerter og søvnløshed til langt alvorligere sygdomme som epilepsi og sågar kræft.

VI ER HER ENDNU TIL TRODS FOR MANGE BENSPÆND

Efter få år, var OBS pludselig blevet “et brand” i sig selv, og vi havde tilmed en fornuftig omsætning, der også kunne betale vores udgifter. Mange forsøgte som sagt (af uforståelige årsager) at spænde ben for os: De anmeldte os fx til myndigheder, de forsøgte at hacke os, de klagede til Facebook osv. Af og til oplevede vi, at selv de danske myndigheder modarbejdede os – til trods for at gjorde et stykke praktisk grundarbejde inden for folkesundheden, som de selv burde have foretaget for længst.

Vi oplevede endda, at “lobbyister” begyndte at sprede falske informationer om vores olie, at lave skræmmekampagner blot fordi de ikke kunne lide cannabis. Men vi kæmpede naturligvis videre for at kunne sælge cannabis olien til syge danskere, for der var et enormt behov ude i befolkningen, som ikke kunne hjælpes via konventionel lægeordineret medicin. Men uanset hvor ihærdigt vi blev modarbejdet, så havde vi hele tiden så stor og bred en opbakning fra adskillige tusinde af danskere, som støttede vores sag ved at købe vores olie. Og derfor er vi her heldigvis også den dag i dag.

VI STØTTER STADIG DE SYGES RETTIGHEDER

I dag kæmper vi fortsat for de syges rettigheder til selv at bestemme over deres egen krop, og til selv at kunne vælge hvilken medicin eller kosttilskud de ønsker at benytte. Dette gør vi bl.a. ved at sætte fokus på faktuel viden, som ikke handler om følelser eller holdninger. Vi ønsker at gøre en forskel for folk, derfor skriver vi også blogindlæg, og videreformidler vigtig viden, så folk selv kan følge med i udviklingen inden for medicinsk cannabis.

MEDICINSK CANNABIS VINDER FREM OVER HELE VERDEN

Det er til vores store glæde at se, hvordan medicinsk cannabis vinder frem over hele verden. Og udviklingen går tilmed stærkt nu. Dette har vi kæmpet for bag linjerne i lang tid. Og fordi vi var med fra begyndelsen af, så har vi skabt mange gode kontakter i mange lande, som bistår os med at kunne anbefale vores mange brugere og kunder de helt rigtige produkter.

PRODUKTER AF BEDSTE KVALITET

De produkter vi sælger, har alle det tilfælles at kvaliteten er høj. Cannabis olien gør dig hverken skæv, høj eller utilpas. Der er ingen bivirkninger – og du kan tage olien uanset om du kæmper med fysisk sygdom eller døjer med psykiske lidelser. Cannabis olien virker multifunktionelt på mange fronter.

TØV ALDRIG MED AT KONTAKTE OS

Med det sagt så anbefaler vi altid, at du forsigtigt prøver dig frem med hvilken indtagelsesform der passer bedst til dig. Er du i tvivl om styrke, mængde og kombination med anden medicin, så tøv aldrig med at kontakte os for at få et godt råd. Vi er til for dig – og er du ikke kunde hos os, så ring alligevel og få en lille snak med os.

Bliv en del af et fællesskab på +22.000 medlemmer

I vores store Facebook gruppe “Cannabis Recovery” (på næsten 23.000 medlemmer) er alle velkomne til at diskutere medicinsk cannabis. I dette velbesøgte forum giver vi gode råd til hinanden og støtter hinanden på tværs af sygdomme og lidelser.

Pssst.. husk at fortæl det til dine venner!! 😉